Har Riis fundet den rigtige sponsor?

28 jun

Like this on FacebookShare on Facebook
Bjarne Riis offentliggjorde på et pressemøde i mandags at den russiske bank Tinkoff Bank bliver medsponsor for cykelholdet der således kommer til at hedde Team Saxo Bank – Tinkoff Bank frem til 2013. Er det et godt match?

Det er ikke noget nyt med banker som sponsorer i cykelsporten. Udover Saxo Bank kender vi hollandske Rabobank, ligesom bl.a. franske Credit Agricole og spanske Banesto også har sponsoreret profesionelle cykelhold.
Som Danmarks dyreste sponsorat med en anslået pris i størrelsesordnen omkring de 40-50 mio. kr. om året skal Riis selvfølgelig have rigtigt meget at tilbyde en sponsor – og det har han også. Saxo Bank – og altså nu også Tinkoff Bank – får sit brand bredt eksponeret i adskillige medier det meste af verden over – især i løbet af de tre uger i løbet af sommeren der går under navnet Tour de France. Derudover giver sponsoratet givetvis også masser af muligheder for oplevelser og VIP-arrangementer som kan udnyttes til networking og corporate hospitality.

Bjarnes Riis viser holdets nye trøje frem i selskab med Saxo Bank-direktør Lars Seier Christensen og Tinkoff Banks ejer Oleg Tinkoff. Copyright: CyclingWorld.dk

Det er dog i sig selv ikke nok til at retfærdiggøre en investering i det omfang, så der skal noget andet på bordet i form af aktivering af sponsoratet – spørgsmålet er bare hvordan det skal gøres. I den forbindelse er det et stort minus at aftalen først er blevet lukket nu og touren starter lige om lidt – Tinkoff Bank har simpelthen ikke tid til at overveje og forberede aktiveringen af sponsoratet, så formentlig må man i første omgang stille sig tilfreds med den – trods alt – massive, men dyre eksponering man får under Tour de France. Det er nogenlunde samme situation som da det danske herrelandshold i håndbold stod og manglede en sponsor op til en slutrunde, og Katjes så gik ind i sidste øjeblik – når sponsoren kommer så sent ind går man glip af rigtigt meget, og sponsoratet har slet ikke den samme værdi som hvis man kunne aktivere det og udnytte det helt fra start.

Det giver naturligvis anledning til at spørge om det nu også er den bedste aftale for alle parter. Hvilke sammenfaldende målgrupper har et dansk cykelhold og en russisk bank egentlig? Tinkoff Bank har også tidligere været involveret i cykelsporten, først med continental-holdet Tinkoff Credit Systems, hvor ejeren Oleg Tinkoff selv tog sig af managerrollen, og siden på det russiske hold Team Katuscha. Derfor kunne man mistænke Tinkoff for at være følelsesmæssigt involveret i sporten, og undlade at skele så meget til hvorvidt sponsoratet egentlig vil være økonomisk rentabelt for Tinkoff Bank da han skrev under på aftalen.

Sikkert er det i hvert fald at der nok kunne findes virksomheder – både danske og udenlandske – som kunne være et bedre match som sponsor af et dansk cykelhold med en international profil. Spørgsmålet er bare om Bjarne Riis har de rigtige kontakter. Samtidig med at han har været presset på tiden og derfor stået i en svagere position ved forhandlingsbordet.

Hvis Riis skal have en højere pris for sponsoratet næste gang – Christian Vollerslev fra sponsorbureauet Promovator mener at sponsoratet potentielt er 200-250 mio. kr. værd – skal han finde en sponsor med bedre sammenfaldende målgrupper og være ude i rigtig god tid så en potentiel sponsor kan nå at køre aktiveringsapparatet i stilling til Tour de France. Med cykelsportens plettede image kan det dog vise sig at være lettere sagt end gjort.

Hvad mener du om Tinkoff Bank som sponsor for Riis’ cykelhold?

Advertisements

En kommentar to “Har Riis fundet den rigtige sponsor?”

  1. http://google.com 12. februar 2013 hos 21:26 #

    “Har Riis fundet den rigtige sponsor? | Jeppes blog” was a really wonderful posting,
    . Continue publishing and I’ll continue viewing! Regards -Marina

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: